Sparkling Tea

Bestil din Sparkling Tea her.

Når du bestiller her, kan du afhente hos:

Gaveposen.com • Drejergagen 1A, 1.th • 2690 Karlslunde.

 

Ved bestilling af hele kasser, leverer vi direkte til dig. Når du klikker på bestilling,

modtager du en bekræftelse på bestillingen samt, hvornår du kan afhente.

Du kan overføre beløbet via MobilPay 2222 0590, eller betale ved afhentning.

Vi modtager alle former for kortbetaling, i vores showroom.

 

 

VINTER

'Med en duft og smag,

der præger den kolde tid’

Ideen bag VINTER var, at skabe en unik smag, der hører den kolde tid til. Den skubber til opfattelsen af, hvad der skal drikkes, til de mange måltider, højtider og hyggestunder i vinterperioden.

 

VINTER er vores "Enfant Terrible", da den er betydelig anderledes i smagsudtrykket, end de øvrige varianter. Med sin krydret duft af kanel, sort te, kardemomme og nelliker, giver det helt naturligt associationer, til de dufte og smage, der præger den kolde tid.

 

Det første man dufter, er den intense, men elegante duft af Chai-te, som giver en kæmpe eksplosion af indtryk i næsen - kanel, krydderkage, brunkager, lidt citrus, nybagt brød og cedertræ, for bare at nævne nogle. Eftersmagen afsluttes med kardemomme, nelikke, rosin og citrus, som balancerer smagen helt rigtig. Prøv VINTER, i stedet for glögg eller drik den, til søde sager og desserter.

 

VINTER er økologisk og har 5% alkohol. Den bør serveres ved en temperatur på 5 grader i et champagneglas.

BLÅ

'Fyldig, lang og

kompleks smagsoplevelse’

Med BLÅ har Copenhagen Sparkling Tea Company skabt en ekstrem fyldig, lang og kompleks smagsoplevelse – til dem, som ikke ønsker alkohol. I al beskedenhed har det været deres mål at skabe det bedste mousserende produkt i verden uden alkohol.

 

BLÅ er sammensat af en bred pallette af teer (9 i alt). Det første indtryk er friskt og livligt, hvor noter af blomst, jasmin og kvæde træder behageligt frem. Herefter spiller kamillen og de hvide teer ind med blødhed og nøje udvalgte sorte teer sikrer en behagelig fylde. Afslutningsvis fornemmes toner af æble og krydderi takket være Chaiteen.

 

Den lange og komplekse smagsoplevelse giver mange anvendelsesmuligheder, som man ikke ser i andre alkoholfrie drikkevarer – både som aperitif, til forretter, lette hovedretter og de fleste desserter.

 

 

 

BLÅ er økologisk og har INGEN alkohol. Den bør serveres ved en temperatur på 5 grader i et champagneglas.

GRØN

‘En fantastisk smagsoplevelse

af eksotiske frugter’

GRØN har base i de grønne teer med signifikante noter af citrus, hvilket gør den til en perfekte kompagnon til det asiatiske køkken som fx thaimad og sushi.

 

Den har et friskt, mineralt og meget direkte smagsudtryk, hvor de citrusprægede teer balanceres perfekt af de hvide teer. Smagsoplevelsen rundes af med nuancer af eksotiske frugter og citrussmagene træder i baggrunden. Du efterlades med en smagsoplevelse, som er frisk og opløftende.

 

Servér den til fx lækker sushi eller som en super frisk aperitif.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

GRØN er økologisk og har 5% alkohol. Den bør serveres ved en temperatur på 5 grader i et champagneglas.

RØD

‘Smag af røde bær,

mynte, og hibiscusblomster’

Med RØD har Copenhagen Sparkling Tea Company, kreeret deres version af en økologisk Sparkling Rosé. Ideen var at skabe en mere tør smag med anvendelsesmuligheder i det nordiske køkken, til fisk og skaldyr og den lidt mere krydrede mad.

 

I teernes verden er Hibiscus-blomsten svaret på den blå drueskal, som skaber rosé i vinens verden. RØD har en balanceret dybde og smags-koncentration, men også lidt bitterhed og mindre sødme end de øvrige produkter. Der for-nemmes noter af røde bær og mynte, og hibiscusblomsterne er med til at give en høj smagsfylde og en lang eftersmag præget af en behagelig tørhed og en distinkt undertone af sødme.

 

 

 

 

 

 

 

 

RØD er økologisk og har 5% alkohol. Den bør serveres ved en temperatur på 5 grader i et champagneglas.

Ved køb af 6 stk. sparer du fragten.

Køb B2B til firmaet som kundegave, reception eller til fredags hygge på kontoret.

Pris ex. moms og levering kr. 110,- pr. flaske. Ved køb af 6 flasker sparer du fragten.

 

Køb som privat kunde til konfirmationen, middagsselskabet eller bare til en god middag.

Pris incl. moms, ex. levering kr. 140,-

 

Kontakt os for spørgsmål, eller for at bestille en prøvesmagning, af de lækre dråber.

 

 

Hvad er Sparkling Tea:

Ja, du læste rigtigt, mousserende te!

Sparkling Tea er en ny produktkategori, der kombinerer teens egenskaber og dybe smagsnuancer med den perlende og friske smagsoplevelse, du kender fra mousserende vine.

 

Stor fylde og høj smagskompleksitet – uden det skal være bundet op på en høj alkoholprocent. Alle 4 varianter er økologiske.

Jacob Kocemba, der tidligere er kåret til Nordens bedste sommelier, startede i 2011 med at eksperimentere med te. Ambitionen var at tænke te i en helt ny, unik retning, og Jacob gik i gang med at udvikle nye metoder, til at trække smagene ud af teen ved forskellige temperaturer.

 

I dag kombinerer Copenhagen Sparkling Tea Company, mange forskellige typer af eksklusive teer - lige fra de fine hvide teer, til de kraftige sorte teer og skaber helt nye smagsnuancer i teens verden.

Alle ingredienser er naturlige og økologiske fra små nøje udvalgte teproducenter. Blandingerne sammensættes på samme måde, som når man sammensætter vine i for eksempel Champagner.

 

Når den rette Cuvée af teer er sammensat, tilsættes en begrænset mængde hvidvin (i Grøn og Rød), lidt friskpresset citronsaft samt en mindre mængde sukker. Hvidvinen samler de forskellige teers smagsnuancer, i et vinøst udtryk.

Citronsaften tilsættes, for at balancere sødmen. Herefter gennemgår indholdet, en sirligt udviklet og hemmelig forædlingsproces, inden den tappes på champagneflasker med mere end fem bars tryk. Metoden er blevet forfinet gennem hundredvis af forsøg og smagskombinationer, og de vidt forskellige vandtemperaturer, og langvarige trækketider, giver fantastiske nuancer og dybde i smagen.

 

Resultatet er Sparkling Tea udgaverne BLÅ, RØD, GRØN og HVID, der kombinerer teens egenskaber og dybe smagsnuancer, med den perlende og friske smagsoplevelse, du kender fra mousserende vine.

Stor fylde og høj smagskompleksitet – uden det skal være bundet op, på en høj alkoholprocent. Alle 4 varianter er økologiske.

Drejergangen 1A, 1. TH

2690 Karlslunde

+45 4140 4146

FIRMAGAVER

Du kan betale med

MobilePay nr. 2222 0590

Alle former for betalingskort i vores showroom.